Er du ved at være der, hvor du synes, at hjemmet trænger til forandring? Måske væggene er blevet kedelige eller ligefrem beskidte af små barnefingre eller dyr? Du ved måske ikke helt, hvordan du skal gribe det an for at få et flot hjem, ligesom dem man ser i boligmagasinerne. Bare rolig – du er landet på det helt rette sted. I denne artikel vil vi give dig god inspiration til, hvordan du kan give dit hjem en flot makeover, der giver hjemmet et friskt pust og samtidig et harmonisk og moderne udtryk. Bedst af alt, så får du tips til, hvordan du kan gennemføre denne makeover til billige penge.
Sådan gennemfører du en makeover trin for trin
Når du skal i gang med at give nyt liv til hjemmet, er der nogle trin, du bør følge. Det allervigtigste trin er dog at male væggene. Når du går i gang, så følg denne liste:
- Ryd op og sorter
- Tøm rummet
- Mal væggene
- Indret
For at opnå et succesfuldt resultat, er det vigtigt, at du sorterer ud i dine sager. For mange ting får hjemmet til at virke rodet og kompakt. Tøm rummet helt, inden du går i gang med at male. Det er der flere årsager til. For det første, så giver det dig bedre mulighed for at komme til at male, ude at skulle flytte rundt på ting. Desuden giver det dig mulighed for direkte at tilvælge dine ting igen når du sætter dem tilbage i rummet. Hver gang du står med en genstand, så overvej, om du ville købe den nu og her, hvis du ikke havde den i forvejen.
Nu kommer vi til den sjove del – malingen. Der er en del du bør overveje, inden du kaster dig ud i at male et rum. Det første er farvevalget. Lys maling får rummet til at virke stort og åbent, hvorimod mørke farver kan få rummet til at synes mindre. Mørk maling kan dog være rigtig flot og have et nærmest royalt udtryk, hvis du har hvide karme. En af de populære mørke farver er blå i forskellige nuancer. Lyse farver kan dog også fremstå kolde. Vil du gerne have et element af hygge, bør du gå efter varme farver.
Du kan købe rigtig billig maling online hos malgodt.dk. Vær dog opmærksom på, at en dyrere maling ofte er mere dækkende og slidstærk. Det kan derfor godt betale sig at vælge kvalitet, når det gælder maling.
Bedøm denne side
Klik på en stjerne